Hvis du oplever at dit barn fravælger mange madvarer, så er det helt naturligt, hvis du på et tidspunkt begynder at bekymre dig om, om der er tale om en spiseforstyrrelse.
Det er meget svært at skelne mellem, hvornår der er tale om en autisme-særhed eller om en spiseforstyrrelse. Først og fremmest vil jeg slå fast, at når jeg skriver autisme-særhed, så er det venlig ment :-).
Der kan være tale om en spiseforstyrrelse, som er under opsejling. Der kan være tale om en spiseforstyrrelse, som allerede er indtruffen.
En af de ting, du kan være opmærksom på, er, om barnets fravalg af mad sker pga. kalorieindholdet i den pågældende madvare, og om der er et ønske om vægttab.
En spiseforstyrrelse udvikles ofte i forbindelse med slankekur.
Spiseforstyrrelse
Der er tale om en spiseforstyrrelse, når hele barnets hverdag kommer til at handle om energiindholdet i maden. Der kan også være tale om overdreven træning og motionering samtidig med fokus på mandens energiindhold.
Vær opmærksom på om barnet:
- Smider mad ud, fx madpakken i skolen
- Begynder at levne mere og mere af sin mad.
- Sidder og stikker i maden uden at spise ret meget af den
- Skærer maden ud i små bitte bider
- Begynder at motionere i et omfang som er væsentlig højere end han/hun plejer
- Begynder at motionere hver gang han/hun har spist
- Går på toilettet hver gang han/hun har spist
Men hvad kan du gøre, hvis der er en spiseforstyrrelse under opsejling, eller hvis spiseforstyrrelsen allerede er indtruffen?
Du får herunder 3 muligheder for at handle på en spiseforstyrrelse:
- Barnet vil sandsynligvis have gavn af at få mere viden om, hvordan kroppen fungerer, og hvad kroppen har brug for af mad og drikke for at fungere bedst muligt.
- Du kan indgå en spiseaftale med barnet. I spiseaftalen skriver du, hvad barnet skal spise til hvert måltid og aftalen underskrives af barnet og dig.
- Det kan også give gode resultater at føre en spisedagbog. Det giver overblik over, hvor meget der spises. Ligesom spisedagbogen giver struktur på spisningen.
Ofte er en spiseforstyrrelse i forbindelse med autisme et tegn på, at barnet oplever kaos i sit liv, og at barnet er meget stresset. Derfor er det meget vigtigt at kigge på rammerne omkring barnet, og se om der kan opbygges en mere forudsigelig struktur.
Læs med i næste blogindlæg, hvor indlægget vil handle om, hvornår der er tale om en autisme-særhed, når mad fravælges.
sundtselskab.wordpress.com 
Jeg bryder mig ikke om, at du skriver autisme-særheder. Som regel har barnet med autisme sanseforstyrrelser, og fravælger derfor flere fødevarer. Maden ser “forkert” ud, den lugter ukendt/”forkert”, den føles ubehagelig i munden, eller det er grænseoverskridende for barnet med autisme, at prøve at spise nye fødevarer. Jeg har aldrig oplevet, at børn med autisme fravælger mad grundet autisme-særheder. Hvad er din definition på autisme-særheder?
LikeLike
Hej Dorthe
Tak for din kommentar 🙂
Mit ordvalg “autisme-særhed” er et begreb, som jeg hørte Louise Egelund Jensen selv bruge i et oplæg om hendes autisme og spiseforstyrrelse. Jeg synes, det er et godt udtryk (nu hvor det, som jeg også skriver, er venlig ment). Fravalget af mad kan skyldes mange forskellige forhold, som du netop påpeger, kan det skyldes sanseforstyrrelser, angsten for at prøve noget nyt og ukendt, der kan også være tale om nogle udfordringer som knytter sig til autismen fx OCD.
Sådan som jeg forstår udtrykket “autisme-særhed”, så dækker det altså over mange forhold. Det kan være sanseforstyrrelser, en særinteresse for fx rawfood eller økologi. Det kan fx være angsten for nyt eller for tilsætningsstoffer, der kan være tale om rigiditet.
Alt i alt så dækker udtrykket “autisme-særhed” og alle de andre forhold der kan skyldes, at man fravælger mad end ønsket om at tabe sig i vægt.
Og “autisme-særhed” er altid for mit vedkommende venligt og kærligt ment 🙂
Jeg håber, du kan bruge mit svar. God dag til dig!
Venlige hilsner
Berith
LikeLike
Hei!
Jeg vil bare si at jeg reagerer på denne bloggen din hvor du kaller det “autisme-særhet”. Dette handler faktisk om at mange av oss er hypersensitive for blant annet lukter. Dette er mye av grunnen til at du møter barn eller voksne med autisme som ikke spiser det samme som deg selv, eller de foresatte og kanskje søsken. Dette vet jeg alt om selv, da jeg er i denne kategorien selv (har Asperger syndrom). Dessuten behøver ikke en påerson å ha en autismediagnose for å være hypersensitiv. Jeg vet og om de som må ha maten skilt fra hverandre. Og det er ikke slik at det nødvendigvis skjer at et barn med autisme mister vekt fordi de ikke spiser absolutt alt. Dessuten: Har du noen gang truffet et menneske som er altspisende? Tviler på det. Nå er det slik at en autismediagnose settes utifra andre ting enn dette med matvaner. Så det skal tross alt til en bred kartlegging til før en kan si om man kan sette en diagnose eller ikke. Som sagt: Man velger ikke bare bort mat uten videre. (Kan jo kort nevne at det og kan være fargen og/eller lukten som gjør at en ikke klarer å spise ulike matvarer).
Blir og lei av begrepet “autisme-særhet”, og også når noen snakker om “særinteresser”. Mange uten diagnose har en “særhet” i forhold til mat, og også “særinteresser” (selv om du ikke nevner det i din blogg). Disse ordene føler jeg blir sett på som noe negativt. Dette må det bli en slutt på!
LikeLike
Hej Fridtjof
Tak for din kommentar 🙂
Du har fuldstændig ret i at fravalg af mad ofte handler om sanseforstyrrelser, og som du oplever det at være hyper sensitiv overfor lugte, kan det også være i form af farver, konsistens, smag, temperatur osv. Som jeg også skriver i mit svar til Dorthes kommentar, så kan fravalg af mad også handle om angsten for at prøve noget nyt og ukendt, der kan også være tale om nogle udfordringer som knytter sig til autismen fx OCD.
Jeg bruger udtrykket “autisme-særhed” for alle de forhold/udfordringer som kan knytte sig til spisningen for mennesker med autisme.
Du har ret i, at der sandsynligvis ikke er nogen der er altspisende, og hvis man spiser varieret og tilstrækkeligt, så er der heller ikke et issue.
Og “autisme-særhed” er altid for mit vedkommende venligt og kærligt ment – ligesom jeg heller ikke mener noget negativt med særinteresser (faktisk mener jeg at særinteresser tit kan være en styrke for personen) 🙂
Mit næste emne på bloggen bliver da også et lille skriv om de andre årsager end ønsket om at gå ned i vægt, som kan ligge til grund for fravalg af mad.
Jeg håber, du kan bruge mit svar. God dag til dig!
Venlige hilsner
Berith
LikeLike
Hej.
Synes det er et rigtig godt emne, men hvordan ved man om det er det ene eller det andet, hvis barnet ikke er gammelt nok til at forstå, at maden kan gøre en tyk, men derimod bare ikke spiser og aldrig rigtig har gjort det.
Hilsen Anne
LikeLike
Hej Anne
Tak for din kommentar og din positive tilkendegivelse ift. emnet 🙂
Hvis dit barn ikke er gammel nok til at forstå, at maden kan gøre en tyk, og det dermed ikke er et ønske om vægttab, der er årsag til fravalg af mad, så skyldes det sandsynligvis andre forhold. Det kan fx være sanseforstyrrelser, angsten for at prøve nyt, særinteresser, OCD. Det er de årsager, som jeg vil prøve at skitsere i mit næste blogindlæg.
Jeg kan desværre ikke give dig en dato for hvornår blogindlægget publiceres, men jeg offentliggør det i hvert fald på min facebookside “Sundt Selskab”.
Jeg håber, du kan bruge mit svar. God dag til dig!
Venlige hilsner
Berith
LikeLike