Caminoen – del Norte (Nordkystruten)

Jeg vil fortælle dig lidt om min sommerferie i år.

Og hvorfor vil jeg det?

Hvorfor skulle det være interessant for dig???

Måske er det slet ikke interessant for dig – og så måske alligevel.

For ferien kan være rigtig svær for mange familier, hvor en eller flere har autisme og/eller ADHD, fordi hverdagens struktur er væk, og fordi (hvis familien tager afsted på ferie) kommer der der også mange nye og uvante indtryk fra de uvante omgivelser.

Først vil jeg lige præsentere dig for min familie, som består af min mand og jeg (begge 40+ – 43 og 43 :-)) og 3 børn på 11, 14 og 16 år. Vi gik strækninger på mellem 12 og 35 km. Vi havde 1 fridag cirka midt på ruten. Vi endte alle sammen med at få et par vabler, men derudover var det vist kun mig, der fik en MEGET øm hofte, som viste sig “bare” at skulle gåes væk 😉

(Så lidt træning før en sådan ferie kunne nok være en god idé).

IMG_7937

(Starten af vores Camino pilgrims-vandretur)

 

Vi startede i Hondarrabia helt henne ved den franske grænse, kom bla. gennem San Sebastian og Bilbao og endte vores vandretur i Santander. Nu hvor jeg har gået ca 250 km fordelt over 2 uger hovedsageligt ude i naturens beroligende effekt og skønhed med en naturlig træthed efter dagens rute, tænker jeg, at det kunne være en god ferieform for familier med en følgesvend i form af autisme eller ADHD.

IMG_8032

(Smuk natur – Mutriku)

 

Ferien er i sig selv rimelig forudsigelig, da man står op hver morgen spiser morgenmad, tager sin rygsæk på ryggen og går.

Opad – nedad – opad – lidt ligeud – opad – nedad – ligeud og opad igen.

IMG_7982

(Smukke omgivelser – vist nok også Mutriku)

 

Indtil man er fremme ved dagens bestemmelsessted. Man kommer igennem nogle mindre byer, men dog stadig rolige byer – og der er ingen, der siger, at man skal holde pause og spise frokost i byerne, man kan tage mad med sig i sin rygsæk og spise ude midt i naturen – helt for sig selv.

 

 

Der kommer også indimellem nogle større byer som fx Bilbao – men hvis I som familie ikke vil gå de by-strækninger kan man jo “snyde” lidt og tage et tog, en bus eller taxi gennem byen og fortsætte sin gåtur i naturen. Vi “snød” lidt, efter vi havde set Guggenheimmuseet i Bilbao, tog vi et tog ud af byen – af den simple grund, at vi ikke var taget på vandreferie, for at gå rundt inde i en storby.

Del Norte ruten er anbefalelsesværdig, fordi der ikke er så mange turister, som jeg forestiller mig der er på den klassiske rute (jeg har ikke været der, men ud fra hvad jeg har læst).  På del Norte ruten gik vi størstedelen af tiden helt for os selv uden at kunne se andre vandrere hverken foran eller bag os. Selvfølgelig blev vi nogen gange indhentet af andre, hvis vi holdt en pause eller vi indhentede (og overhalede :-)) så dem igen, når de holdt pause.

IMG_7959

(På vej…..)

 

Spanierne var også utrolig flinke og hilste og viste vej, hvis de kunne se vi stod og lignede et stort spørgsmålstegn – (de få gange, vi var i tvivl om, om vi var gået den rette vej). Det skal siges at der ikke var ret mange spanier, der talte engelsk, så det kan være en god idé at lære et par gloser før afrejse, men vi klarede os med fagter og de par spanske ord vi fik opsnappet undervejs.

IMG_7980

(Der var god skiltning – der var kun et par gang at vi overså nogle gule pile…)

 

Så alt i alt ville jeg med dette opslag gerne fortælle om min sommerferie med vandretur på Camino del Norte med dig, fordi jeg tænker, det kan være en god ferieoplevelse for dig og din familie – hvad enten familien består af ingen – en eller flere med autisme eller ADHD.

 

 


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s