Det er så hyggeligt at være hjemme hos bedstemor og bedstefar. Der er en helt anden ro end andre steder. Det gamle Bornholmer-ur der tikker højlydt, men dog i en beroligende rytme.
Den helt specielle duft, som er svær at beskrive, men som er fuldstændig genkendelig for bedstemors og bedstefars hjem. Det er gode tider hos bedstemor og bedstefar og gode minder – fyldt med glæde, ro og kærlighed.
Alt dette forenes i den gode mad.
Anderledes end mors mad (selvom den også er godt). Men hvad er det, der er anderledes? Hvad er det, der gør at maden smager bedre hjemme hos bedstemor og bedstefar? Hvorfor spiser dit barn mere af den gode mad hjemme hos bedstemor og bedstefar?
For selvom du laver den samme ret, så er succesen (måske) ikke helt på højde med bedstemors mad…..
Et af svarene på hvorfor bedstemors mad smager bedre og bliver spist med velbehag, kan skyldes følelsen af ro og glæde.
Et andet svar kan være, at bedstemor er lidt mere rundhåndet med ingredienser som smør og fløde end du er.
For dig der har et undervægtig barn er det værd at huske på, at du gerne må komme ekstra smør og fløde i maden.
Vil du have flere tips om, hvad der kan vække appetitten og hjælpe dit barn til at spise mere, så kom med til Virklund ved Silkeborg og kom til “Foredrag i privaten” tirsdag den 4. april 2017 kl. 11.00 – 12.15.
Du kan læse mere om det på min hjemmeside her